I <3 THE SISTERS

Var forleden i Søstrene Grene, hvor følgende ting kom med hjem. Er vild med Søbogaard saftene og hyldeblomst varianten er en gammel kending hos mig, og skulle derfor også prøve mynte versionen. Músli med spelt og dadler fra Urtekram har jeg ikke prøvet før, og da der spises en hel del müsli her i lejligheden, skulle den med hjem (og så mener Jonas, at jeg altd køber dadler, når jeg er sulten og ude at handle, så måske var jeg sulten, da jeg var i Søstrene Grene?). Den crunchy peanut butter er en lille, lækker luksusting, perfekt til en lun hjemmebagt bolle en søndag morgen.

Gavepapiret og kortene var alt for fine, og her i efteråret kommer der en masse fødselsdage, så det skal nok blive brugt. Flaget er til valgaften d. 15. september.

YOGA IN A POT

Forleden var dette aftensmaden – yogagryde. Opskriften fandt jeg via Simpel Dagbog, som iøvrigt er en af mine favorit blogs. Man kan sige, at retten er en slags “grøntsagsbiksemad”, hvor det gælder om at få brugt en masse grove grøntsager og godt med krydderier såsom ingefær, chili og hvidløg, hvorefter der tilsættes tomat fra dåse, røde linser og bønner. Lad det simre i 45 minutter. Server som det er, måske med en klat youghurt og/eller ris til. Find opskriften her.

Opskriften blev tilpasset med de grøntsager vi lige havde – for eksempel blev broccolien udskiftet med peberfrugter.

OH THOSE SUMMER DAYS AND SUMMER NIGHTS

I morgen starter efteråret for alvor. Og jeg har det mærkeligt med det, for det er som om at sommeren aldrig rigtig kom, og hvordan kan der så komme efterår? Det ligger ligesom i termen – det skal komme efter noget. Efteråret generer mig som sådan ikke – tværtimod, nu er det tid til hygge indendøre, tid til varme sweatere, the og stille regn på vinduet oppe på hemsen, tid til læsning i vinduet, tid til stille reflektion, mens dagligdagen ligeså stille tager sig tag i én. Noget af det bedste ved efteråret er, når man står op om morgenen, og man går udenfor til cyklen – den dér helt bestemte kølige vind. Den friske, kolde luft der lige prikker til én uden at være bidende, som lige gør sig bemærket med en smule dug i luften, mens solen ligeså stille brænder de sidste varme sommerstråler af.

Men stadig så føler jeg mig snydt for den danske sommer. Mit forår i Berlin har været fantastisk, så jeg kan egentlig ikke tillade mig at klage. Men sommeren i Danmark, hvor blev den af? Jeg har det som om, jeg har ventet i evigheder på, at den kom og at den kom igang, jeg har stået i stilstand og ikke bevæget mig. Men nu hvor den er ovre, og jeg tænker tilbage, så har jeg alligevel spist hindbær fra haven, været i havet (én enkelt gang), spist is, ligget på græsset og læst, gået ture, plukket blomster, hørt masser af musik på små festivaller, siddet ved et bål til langt ud på natten, spist pandekager bagt ved selvsamme bål, drukket rødvin, kysset på min kæreste, danset med mine veninder, besøgt kolonihavehuse og mødt to helt nye mennesker. Så jeg kan egentlig ikke tillade mig at klage.

Og i morgen, begynder et nyt kapitel for mig: Efteråret begynder, og jeg starter i en fem måneders praktikstilling.

Hvad med jer? Hvordan har jeres sommer været? og hvad skal I i efteråret?

TAKE ME TO THE COUNTRY SIDE

Hjemme hos Jonas’ forældre ude på landet går tingene i et helt andet tempo. Her er der tid og plads til rekreation, til at spise hindbær fra haven, til at gå ture, til at kigge på de mange sommerfugle i sommerfuglebusken og til at bage pandekager på bål.

LEIF DEN LYKKELIGE

For nogle aftener siden var Jonas og jeg inviteret hjem til Pernille og Mikkel i deres fine, fine kolonihavehus. Et hus de bruger en del tid og kræfter på, men hvor resultatet også er derefter. Det er så flot et hus – indrettet hyggeligt og fuld af farver. Haven er stor, og det er et spørgsmål om tid, før den bugner af bær, æbler, blomster og grøntsager. Det bedste var deres ølhul!

GUTSCHEIN

Har shoppet lidt… og har faktisk totalt shoppestop, da jeg skal spare lidt, men så opdagede jeg tilfældigvis op til flere tilgodebeviser i min pung, og haps, haps, haps – så blev Mummi-krusene endelig mine, og jeg fik lidt ny litteratur med hjem.

PICTURE PROJECT

Har en stor bunke guldrammer, to gevirer og tre sorte rammer med fuglemotiver som jeg skal have op at hænge. Men hvad skal der i guldrammerne – og endnu sværere – hvor skal de hænge?

STARDUST

Her den sidste dag – lige da solen havde besluttet sig for at skinne nogle timer – mødtes jeg med smukke Stine til en kop kaffe og økologisk mynte-sodavand, hvor vi for en gangs skyld fik vendt verdenssituationen. Vi mødtes på café Stardust, som ligger ved Klosterport, og det er virkelig en lille perle, med en dejlig afslappet beliner indretning og ditto atmosfære. Cafén er en hybrid af almindelig øko-café og pladebutik – hyggeligt lige at kunne bladre nogle plader igennem for at se om man kunne gøre sig nogle fund.

TIGER KUP

Jeg synes, at Tiger har oppet sig gevaldigt i forhold til mængden af junk, man kan finde i deres butikker. Igår kom følgende ting med hjem: LP rammer, hvor nogle af Kraftwerks artwork skal i, Mary and Max på DVD – en animationsfilm, som jeg på det varmeste kan anbefale – den er meget rørende og varm. Sad vitterligt og tudbrølede og hulkede mig igennem filmen, da Jonas og jeg så den i Øst for Paradis for nogle år siden. En æble.bordskåner, fin, dekorativ OG med en praktisk funktion! Sæbebobler, glowsticks og falsk overskæg – just because, you never now when a fake mustache might come in handy.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...