THE CRIB # 2 THE KITCHEN

Et par billeder af vores køkken. Her er fin spiseplads til to til fire personer, hvis man bare rykker spisebordet ud. Derudover består køkkenet af gaskomfur og -ovn. Gaskomfur er ganske fint, men gasovn?! Som man i øvrigt tænder for ved at tænde for gassen, for derefter at stikke ens hånd ind i ovnen, løfte en lille fedtet låge i bunden og så tænde en lighter nede ved gassen, som resulterer i en flamme. Jeg får ikke bagt super meget, mens jeg er her i Berlin. Tilgengæld er der en fin udsigt til Simon Dach str.

ODE TO GERDA

(Trøje: Maje, grå jeans: Vero Moda, læber: Dare Make-up Store)

Hej alle sammen. Så er jeg tilbage fra York. Billederne ovenfor er faktisk taget dagen inden jeg tog afsted, men jeg nåede ikke at få lagt dem op, så dem får I nu – med trutmund og det hele. Iført min ynglings varme trøje fra Maje. Den er så fin, så fin med detajler på ryg og skuldre.

Jeg har haft en helt og aldeles fantastisk uge i York sammen med Jonas. Udover at det var dejligt at være sammen med min kæreste, så er der nu også et eller andet ved England, som tiltaler mig meget – bare det at kunne tale sproget mere eller mindre flydende er fantastisk! Men okay, det kan jeg så også gøre hjemme i Danmark. Så det er nok ikke kun det – deres høflighed, deres pubkultur (gotta love it!) stilen, butikkerne, fish’n’chipsene (og ellers ikke så meget andet af deres mad), naturen – men det der nu var bedst ved York, var at jeg kunne være sammen med Jonas.

Jeg fik taget en del billeder fra den dejligste forårsuge, som jeg får lagt op senere. Nu er jeg træt efter at have brugt hele dagen i dag på at rejse tilbage til Berlin. Ikke nok med at mit fly var to timer forsinket, så var jeg også i lufthavnen i meget god tid inden, da det ellers ikke ville passe med togenes afgange. Da jeg så endelig kommer til Berlin, Schönefeld er s-toget til Ostbahnhof 1 time forsinket. Så jeg har brugt over 12 timer i dag på at rejse og vente. Og nu sidder jeg så her i min tomme (dog smarte) Berlinerhybel og savner min kæreste lidt.

THE BAG

Så hang den der, tasken, og gjorde egentlig ikke noget væsen af sig. Den mere eller mindre gemte sig blandt ligemænd og andre læsertasker, og den var ikke noget specielt – bare en ganske almindelig lædertaske af sådan en mediumstørrelse. Almindelig – helt og aldeles almindelig.

Jeg tog den i hånden, og spurgte sælgeren på Maurmarkt om prisen – ikke af interesse, for jeg ville egentlig ikke købe tasken, den var jo som sagt ikke nget specielt, jeg ved ikke engang, hvorfor jeg gad at ofre mange ord på en så ligegyldig sag. 25 € lød svaret, fra sælgeren, mens han grinede savlende. Det er alt for mange penge for en taske, der er så ligegyldig, tænkte jeg, og uden at spilde flere ord, ville jeg til at hænge den tilbage blandt alle de andre lædertasker, sådan at den kunne fortsætte sit anonyme lædertaskeliv blandt andre de ligegyldige lædertasker. Men da skete det – sælgeren svarede hurtigt tilbage “How much you pay?” og pludselig blev situationen en helt anden. Min puls steg en anelse, min åndedræt blev dybere – the game was on.  Og inden jeg vidste af det, befandt jeg mig i en hektisk prutte-om-prisen kamp, og pludselig blev den ligegyldige og helt almindelige lædertaske transformeret om til en genstand, som var værd at italesætte og kæmpe for. Hvor langt kunne jeg få prisen ned? Vi endte med at stå fire personer – sælgeren, hans to medkompagnoner og så mig. Stemningen blev vildere og vildere – nogle gange lod jeg som om, at jeg ville gå min vej – det var jo bare en ligegyldig lædertaske – men efter at prutte-kampen, var igang, var den jo netop alt andet end det. Sælgeren slog ud med armene og garantede for dens ægte læderhed og gode kvalitet.  Og pludselig – et håndtryk. The deal was sealed. Jeg var 14 € fattigere, sælgeren 14  € rigere, og jeg ejede nu en lidt ligegyldig lædertaske, som straks efter kampens hede havde lagt sig, viste sig, at “what you see is what you get” – den er nemlig bare en ligegyldig lædertaske. Og nu hænger den så her, tasken, på min dør og gør ikke meget væsen ud af sig.

Så please – vil I ikke være søde at skrive noget pænt om den? Så jeg ikke føler, at kampen var helt spildt?

Åh, lykken at være i et lang-distance-forhold…!

THE CRIB #1 MY ROOM

Sofie og jeg er flyttet fra Prenzlauerberg til Friedrichshain – nærmere bestemt til Simon Dach Str.  pga nogle kedelige problemer med vores udlejer. Men vi har heldigvis fundet et nyt og lækkert sted at bo, og efter fem ture frem og tilbage med Tram M10 var vi flyttet ind i vores nye lejlighed. Friedrichshain er “hovedstaden” i det gamle DDR Berlin, og veksler mellem at være charmerende med hyggelige og spøjse cafeer, (som fx. strandbaren eller 60’er baren) rå og punket, fint og gammel, grimt og gammelt. I stueetagen af vores bygning ligger der en børnehave, på den anden side af gaden en tattoo- og piercingbiks. Længere ned af vejen holder Suicide Cirkus til med skatehall, bøssebar og bar. Om hjørnet ligger den certificerede Aveda øko-frisør til, og nede ad gaden sidder den lokale øl-bums med sin øl og lille flaske jägermeister. Jeg føler mig allerede ganske hjemme! Ovenstående er de første billeder fra lejligheden. Billederne er alle fra mit værelse. Jeg er især vild med den rå væg og min lille balkon, som vender ud til Simon Dach Str. så her kan jeg rigtig sidde og holde udkig. Der kommer flere billeder af balkonen, når jeg engang har fået plantet lidt nyt grønt. Den tidligere lejer havde ikke just grønne fingre.

ANNA BLUME

Anna Blume er – udover et dadaistisk digt af Kurt Schwitter – et sandt paradis for et kagesvin som mig. Det er en hybrid mellem konditori, blomsterbutik, cafe og brunchsted og indrettet i den fineste jugendstil. Jeg var derinde i mandags og fortærede et lille brunchtårn sammen med tre andre piger. Næste gang kommer jeg der for kagerne!

Oh Du, Geliebte meiner 27 Sinne, ich liebe Dir!
Du, Deiner, Dich Dir, ich Dir, Du mir, —- wir?
Das gehört beiläufig nicht hierher!
Wer bist Du, ungezähltes Frauenzimmer, Du bist, bist Du?
Die Leute sagen, Du wärest.
Laß sie sagen, sie wissen nicht, wie der Kirchturm steht.
Du trägst den Hut auf Deinen Füßen und wanderst auf die Hände,
Auf den Händen wanderst Du.
Halloh, Deine roten Kleider, in weiße Falten zersägt,
Rot liebe ich Anna Blume, rot liebe ich Dir.
Du, Deiner, Dich Dir, ich Dir, Du mir, —– wir?
Das gehört beiläufig in die kalte Glut!
Anna Blume, rote Anna Blume, wie sagen die Leute?
Preisfrage:
1. Anna Blume hat ein Vogel,
2. Anna Blume ist rot.
3. Welche Farbe hat der Vogel?
Blau ist die Farbe Deines gelben Haares,
Rot ist die Farbe Deines grünen Vogels.
Du schlichtes Mädchen im Alltagskleid,
Du liebes grünes Tier, ich liebe Dir!
Du Deiner Dich Dir, ich Dir, Du mir, —- wir!
Das gehört beiläufig in die —- Glutenkiste.
Anna Blume, Anna, A—-N—-N—-A!
Ich träufle Deinen Namen.
Dein Name tropft wie weiches Rindertalg.
Weißt Du es Anna, weißt Du es schon,
Man kann Dich auch von hinten lesen.
Und Du, Du Herrlichste von allen,
Du bist von hinten, wie von vorne:
A——N——N——A.
Rindertalg träufelt STREICHELN über meinen Rücken.
Anna Blume,
Du tropfes Tier,
Ich——-liebe——-Dir!

Find Anna Blume på Kollwitzstrasse.

OSTERN

En lille billedcollage fra min påske i Berlin. Jeg fik besøg af nogle veninder, som jeg kender tilbage fra gymnasietiden, og det var dejligt at lege “turist” på ny i byen. Påsken bestod blandt andet af park besøg i Schöneberg, besen i Mitte (Det er der, jeg faldt over plakaterne med “Allah loves you” osv.) Skatere i Friedrichshain ved cassiopeia ved Suicide Cirkus,  Strandbar Ost ved Spree, secondhandshopping i Prenzlauerberg og meget mere.

GREEN and DENIM BLUE

Har i dag holdt oplæg foran 30 tyske medstuderende. Må indrømme, at selvom jeg normalt aldrig er nervøs for sådan noget, rystede mine hænder rimeligt meget. Fordi proffesoren er amerikaner, teksten, jeg skulle gennemgå, engelsk, og fordi jeg er erasmusstuderende, måtte jeg holde oplægget på engelsk, hvilket var en stor lettelse. Men jeg fandt så ud af bagefter, at grunden til den store stilhed efter oplægget, var ikke at jeg havde forklaret alt til bunds, men snarere at ingen af de tyske studerende fattede et ord engelsk. Na jah. Typischer Deutschland! Har I haft en god påske? Her i Berlin har der været høj solskin og sommervejr, som også afpspejler sig i mit tøj – klare, friske farver skal der til!

(Nederdel: Secondhand fra Berlin, denim skjorte: gammel H&M sag)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...