COLOURFULL BREAKFAST

Lækker morgenmad bestående af 5-kornsgrød med blåbær. Derefter drysset med mandler og æblestykker – nydt i selskab med mine ynglingsblomster – nelliker. Sund og lækker start på dagen, som jo kun kan blive god, sådan som solen den skinner.

BONGOUT

Et af de fedeste gallerier i Berlin hedder Bongout og ligger på Torstrasse. Under Pictoplasma havde galleriet repræsenteret kunstnerkollektivet Bellevue.

Tjek dem ud. Fede illustrationer og tegninger!

Fine tegninger af kunstneren Caroline Löbbert . Jeg kan rigtig godt lide den måde det eventyragtige, naive univers mixes med en mere mørk side.


Jeg fik ikke rigtig taget billeder af de andre kunstneres værker, men besøg galleriet på Torstrasse 110.

BOLD

Det første galleri vi besøgte under Pictoplasma, var faktisk også et af de gallerier der repræsenterede én af de bedste kunstnere vi så den dag – nemlig Bold på Torstrasse, som repræsenterede kunstneren Rilla Alexander. Hun havde netop udgivet en billedebog “her idea”. Hendes illustrationer består af hendes alter-ego Sozi, som er en gennemgående figur på hendes screen prints, tegninger, træ- og stofdukker. Så fint, rent og cool grafisk med enkle klare linier i stærke primærfarver. Jonas og jeg var tæt på at købe en unika-tegning, men endte med at besinde os. Åh!

Find galleriet på Torstrasse 68 i Mitte.

Læs mere om kunstneren Rilla Alexander.

ABSINTH

Sådan drikkes abinth – trin for trin guide:

En sukkerknald dumpes ned i absinthen.

Sukkerknald fiskes op igen.

Sukkerknald sættes ild i.

(så er der et lille black-out, men tror nok at sukkerknalden hældes tilbage i glasset, så den smelter dernede) SKÅL!

Billeder taget af Sofie.

PICTOPLASMA

Fra 6. til 10. april var der “Pictoplasma Berlin Festival“, hvor 24 små gallerier i Berlin Mitte gik sammen om at arrangere udstillinger, events, happenings, performances, screenings med videre under “temaet” Contemporary Character Design and Art. Jonas og jeg var afsted én af dagene for at besøge nogle gallerier og se, hvilken kunst de havde at byde på (og det var fint!) Jeg vil poste nogle indlæg om de bedste gallerier, vi besøgte den dag og skrive lidt om de kunstnere, som var udstillet.  Pictoplasme er en årlig tilbagevendende begivenhed, og jeg vil sige, at det bestemt er et besøg værd. Pictoplasma har lavet et kort, hvor alle gallerierne er tegnet ind på, og så er det ellers bare om at gå rundt i Mitte fra galleri til galleri og nyde kunstværkerne – og har du penge, så kan du få…. har du ingen må du gå. Men derfor kan man jo godt lade sig inspirere og bare nyde kunsten den ene dag.

CURRY 36

Når man siger Berlinske delikatesser, så tænker man ofte med det samme på den famøse Curry Wurst. En grillet pølse skæres i skiver og overhældes ketchup, som så drysses med de meget tyske krydderier – chili og karry. Denne blandning kaldes Chillup og er patenteret af Herta Heuwer i 1959. Eftersigende skulle man få den bedste omgang Curry Wurst mit Pommes på Curry 36, og køen var da også ganske lang, da jeg forleden dag kom forbi. Jeg har endnu ikke prøvet så mange Curry Wursts, så jeg ved ikke om, det vitterligt er den bedste pølse i hele Berlin. Men god, det var den da.

Få fingrene i pølsen ved U-bahnhof Mehringdamm (Kreuzberg)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...