Idag var sådan en søndag, hvor der blev impuls ryddet op i lejligheden. Tøjskabet fik en tur, en hylde blev hængt op, gamle kasser blev tømt og  og diverse ragelse og tingel-tangel blev slæbt i kælderen (eller de blev lagt i en bunke, som snart skal slæbes ned i kælderen – nu vokser træerne jo heller ikke ind i himlen vel, så små slag, små slag 😉 ) I den forbindelse faldt jeg over nogle CD’er , som Jonas og jeg havde sorteret fra dengang vi flyttede sammen – der var nemlig en del overlap. Dengang gav vi dem til venner og familie, men der var lige disse fire (enormt gode i øvrigt!) CD’er som ikke fik ny ejermand. Derfor tænkte jeg, at jeg vil bruge dem i en give-away.

I får lige nogle ord og et enkelt nummer fra hver plade med på vejen.

Blur – Parklife:
Nu er jeg jo KÆMPE fan af Blur, og jeg kan faktisk huske, at jeg købte Blur’s Parklife i Badstuerock i Aarhus for mange år siden, da jeg stadig gik i folkeskole og jeg tog en pjækkedag, så jeg sammen med min storebror kunne tage til Aarhus.

Parklife er Blur’s tredie studiealbum, som udkom i 1994. På pladen cementeres temaet om den britiske “lower class” gennem en leg med musikgenrer, fra “Girls & Boys” med discobeats til “Bank Holiday”, der flirter med punken til popballader som “End of a Century” og kombineret med nogle syleskarpe og ironiske tekster, der blandt andet beskriver  gråbrune skæbner som de pilsner-drikkende mænd, par der kysser med tøre læber, og mænd der brokker sig over duerne og skraldemænd. Omkvædet i Badhead er ikonisk for pladen: “And I might as well grind and bear it, because it’s not worth a trouble of an argument, and in any case I’d rather wear it like a badhead in the morning”. Iøvrigt kan man se den efterfølgende plade “The Great Escape” (som blandt andet indeholdt Country House), der konkurrerede med Oasis’ album “(What’s the Story) Morning Glory?” om at blive Brit-poppens sande mestre, som del to af historien om de britiske klasser, hvor rammen er om “the upper class”.

Det er virkelig et godt album, og det var virkelig, virkelig svært for mig at vælge kun én sang derfra, men det blev “This is a Low”, som jeg synes er et meget smukt nummer.
http://www.youtube.com/watch?v=otzdBww47XQ

 

David Bowie – Hunky Dory:
Jeg begyndte at lytte til det her album i vinteren 2008, hvor jeg stod overfor nogle store og svære valg, og derfor minder denne plade mig altid om de valg, jeg tog, og som jeg ikke har fortrudt, fordi de førte så meget godt med sig. Pladen er fra 1971, og er en af Bowie’s enormt hitfyldt albums med alt fra “Changes” til “is there life on Mars?”. Albummet er mere poppet og folket end rocket som hans tidligere plader var, og tekstmæssigt er det et meget stærkt album.

Mit favoritnummer fra pladen er (surprise, surprise!) Oh! You pretty things.
Ps. Er jeg den eneste der synes, at David Bowie faktisk er lidt lækker? Selvom han er mega grim?!

 

The Strokes – Is this it?
Pladen fra 2001 minder mig om gymnasietiden, når vi pjækkede fra undervisning og kørte i Christel’s storesøsters bil til Viborg for at tage på McDonald’s. Og øl. Og sommer. Og “good times”. Det er en simpel og straight-up indie-rock plade med catchy sange, som har en støvet, stenet og varm lyd. “Someday” er et nummer, der altid får mit træben til at svinge.

Sigur Rós – Takk…:
Jeg lærte Sigur Ròs at kende på Roskilde Festival i 2007, hvor jeg kan huske at solen bagte, det var bagende hedt under Arena’s pressening, og at det var på en og samme tid en smuk og syret oplevelse at høre og opleve bandet.
Sigur Rós er kendt for de drømmende musikbilleder, som har en lydtapets-funktion, som virkelig tager én væk. Jeg forsøgte at beskrive albummet nærmere, men det endte bare ud i den ene vandede metafor og dårlige kliché efter den anden, så jeg lader vær med at skrive mere nu.

Når jeg hører pladen, så har jeg svært ved at skelne de enkelte numre fra hinanden – jeg lader mig bare rive med at stemningen, så jeg har valgt at anbefale nummeret Hoppípolla, som er “hittet” fra albummet.

 

Det eneste du skal gøre for at vinde disse fire gode CD’er er at smide en kommentar, hvor du anbefaler mig noget musik og så skrive din mail i mailfeltet. Så trækker jeg lod om en uges tid.

Ps. CD’erne er brugte og der er ridser i coverne. Men de virker, og fik jeg nævnt er det er nogle gode albums? 🙂

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

14 comments on “IMPULSIVE SUNDAY GIVE-AWAY”

  1. Altså, Michelle! Sikke noget lækker musik. Og først og fremmest vil jeg sige, at der absolut ikke er noget i vejen med dine beskrivelser af musikken. Tværtimod! Med dit levende sprog får man jo kun lyst til at læse mere. Og sikke nostalgisk, man så samtidig kan gå hen at blive. Jeg husker tydeligt kampen mellem Osasis og Blur, og hvordan gruppen af fans til de pågældende bands splittedes lige så kategorisk som dengang, jeg var fan af Guns N’ Roses, BNirvana og Aerosmith, mens de andre var fan af Take That. I gymnasiet hørte jeg ekstrameget Blur – altid happy happy music med rammende tekster. Og Bowie er jo en (ja, du har ganske ret – han er grim men også) LÆKKER klassiker. Jeg er selvfølgelig helt pjattet med Under Pressure, Let’s dance og Heroes 🙂 Bowie besidder en grimhed, som tenderer det lækre og i hvert fald mildest talt det charmerende . ganske som LOC i dag (ikke at de har noget som helst med hinanden at gøre genremæssigt :-)).
    Jeg tror, vi alle sammen har skrålet med på It never rains in southern California mange gange. The Strokes er og bliver en klassiker på samme måde som de bands, jeg nu vil fremhæve og anbefale. Du kender jo sikkert det hele, men så får du da indblik i min musiksmag og måske lidt inspiration med på vejen!

    The Kinks (à popos the Strokes)
    Elsker navnlig ‘Lola’, som i øvrigt er ekstrafedt i coverversionen af danske Natural Born Hippies. Det er fedt med den grad af selverkendelse og humor, der ligger i nummeret. ‘Waterloo Sunset’ er også ganske fantastisk!

    Lou Reed
    Specielt ‘A walk on the wild side’ – elsker beatet i det. Og er vild med Perfect Day, som stadig kan få mig til at tude med sine delikate toner og guitarstrenge…

    The Doors
    Er der en, jeg altid har været vildt fascineret af, er det Jim Morrison, som altid har mindet mig om en græsk gudestatue pga. hans grove og meget maskuline træk. Og så er jeg i flere omgange fladet pladask for det larmende, til tider psykeliske univers, som the Doors samlet leverer. Altid god festmusik!

    Julieta Venegas
    Denne smukke mexikanske sangerinde leverer dejlig og livlig spansk pop-rock. Det, jeg især godt kan lide, er den store variation i numrene, som altid skifter i tempo og tone. Mine favoritter er også de mest kendte, nemlig ‘Me voy’ og ‘Limón y sal’.

    Ja, jeg kunne blive ved med at fremhæve gode numre. Hvor er det sjovt, at der var så mange gengangere blandt din kærestes og dine cd’er. Det samme gjorde sig gældende, da Morten og jeg i sin tid slog pjalterne og musiksamlingerne sammen; både Rage against the Machine, Beatles, Cypress Hill og mange andre gode bands gik igen. Men et meget godt udgangspunkt at have samme musiksmag 🙂

  2. Fed give away! 😀 Efter min mening er David Bowie også lækker, haha.

    Lana Del Ray

    Født i 1986, og en forholdsvis ung sanger. Er den moderne gangsta women, og den moderne Nancy Sinatra. Hendes to største hits, born to die og video games. Til gode og glade stunder.

    Swan Lee

    Udover Pernille Rosendahl er flot, synger hun også fantastisk. Selvom hun nu danner band med sin mand Johan, er hendes numre fra Swan Lee super gode! Blandt andet, tomorrow never dies og I dont mind.

    The Pierces

    To søstre, som har en fantastisk kemi gennem musikken. De kommer fra England, og kæmper stadig med at få gennembrud, selvom de er yderst talentfulde! Jeg kan blandt andet anbefale, Glorious.

    Beth Rowley

    En fantastisk kvinde, som er meget feminin og har en lækker stemme. Absolut en af mine personlige favoritter! Hun har en dejlig stemme, der passer til det meste. Jeg kan anbefale, so sublime, sweet hours, sunday kind of love og oh my life. Jeg vil stærkt anbefale dig at høre hende.

    Kram Lisette 🙂

  3. Skægt som man læser forskellige ting i samme bøger. Og hører forskellige ting på samme plader. Jeg besider selv Honky Dori, men læser den radikalt anderledes.
    Jeg anser Quicksand for at være nøgle-nummeret, hvor den sarkastiske titel virkelig bliver udpenslet. Life on Mars er falliterklæringen om, at vi ikke kan finde mening i vores jordiske liv, og derfor desperat kigger ud, mens Oh you pretty things er en kritik af post-modernismen/selvrealiseringen i udseende og forbrug – egentlig inden disse idealer var rigtigt formuleret.
    SIKKE EN PERLE!

    Nuvel.

    Jeg var i Stereo Studio i går og kom hjem med Madrugadas The Nightly Disease (39,- kr), Let England Shake (PJ Harvey, 49,95 kr) og C.V.Jørgensens Indian Summer (69,95 kr).
    Samtlige er små mesterværker. De to sidste taler næsten for sig selv, mens jeg vil uddybe Madrugada lidt.
    Det er meget enkel rock – på denne plade tydeligvis americana-inspireret. Nordmændene formår som få at skabe stemning, og Sivert Høyem (forsanger, for øvrigt selv pladeaktuel – også anbefalelsesværdigt!) har en stemme, der tåler sammenligning med Leonard Cohen – bare langt mere varieret.
    Special mention skal også gives til Alle mine Bagmænd fra C.V’s plade (find evt. på Bibzoom). Ligger – som så meget andet C.V. – i krydsfeltet mellem skamløs pop og poesi… Outstanding!

  4. Lækker konkurrence!!
    Uh, der er jo så meget god musik! Jeg vil dog slå et slag for The William Blakes, som laver noget utrolig dejlig musik, og så er de fantastiske live!
    The Vaccines, The Attacks, Bon Iver, Ulige Numre, Gotye, The XX, Kaizers Orchestra, Teitur, Band of Horses, Agnes Obel, Tim Christensen, Efterklang, Adele.. Åh, jeg kunne blive ved! Håber, du kan finde lidt inspiration 🙂

  5. Niki & The Dove, Angus & Julia Stone, Balkan Beat Box, Camille, CocoRosie, Fever Ray, Gregory & The Hawk, Kaizers Orchestra, Little Marbles, Maia Hirasawa, Mumford & Sons, Sara Grabow, She & Him, Soko, The Tallest Man On Earth……………….. […] 🙂

  6. Åh, jeg elsker at læse om personlige minder knyttet til god musik. Jeg behøver sådan set ikke være med i denne give away, da jeg har alle pladerne i forvejen. 🙂 Men måtte lige kommentere på Bowie – han ER nemlig den lækreste ikke-lækre fyr overhovedet. Hmm. Hvis du vil høre et rigtig dejligt sommernummer, kan du sætte “Call to Be” på med Dana Buoy fra Akron/Family.

  7. Hvor er du god til at beskrive musik. Det er en af de ting jeg har svært ved. Jeg skal nok bare nøjes med at lytte til det 🙂
    Til gengæld har jeg en god anbefaling, af noget ikke så kendt musik, som helt sikkert vil vinde en plads i dit berliner-hjerte! Jeg har ikke hørt så meget andet fra bandet, men den her sang er ret god, og videoen vække gode berlin minder. Bandet hedder ‘The Black Ghost’, og sangen Full Moon.

    Håber du kan lide det 🙂

    Link til videoen: http://www.youtube.com/watch?v=-bBVdpeeUBM

  8. Jeg har som Marie også svært ved at beskrive musik, haha.. Men jeg vil da alligevel komme med et par sange/bands jeg elsker.
    Først og fremmest Bright eyes, alt Conor oberst rør ved er fantastisk i mine øre :b
    When Saints Go Machine bliver også hørt flittigt herhjemme, elsker især Add Ends, super dejligt nummer!
    Rilo Kiley og Fiest er jeg også ret så glade for og så har min veninde lavet det smukkeste nummer som har kørt på repeat det sidste stykke tid 🙂
    Du får lige et link til den sang
    http://www.youtube.com/watch?v=HGsDzweKfaI

  9. Jeg er selv tosset med samtlige fire albums, men ejer desværre ingen af dem, så jeg ville bliver super lykkelig 🙂 Jeg lytter til meget musik og meget forskelligt musik, men lige for tiden er jeg blevet ret tosset med mumford and sons (som forresten kommer på Northside i år), specielt Winter winds: http://www.youtube.com/watch?v=_KCg_QEHtkY

  10. Gad vide, om der er blevet trukket en vinder? 🙂
    Jeg prøver alligevel! Jeg faldt nemlig lige over din fine blog, som virkelig gør, at jeg glæder mig mere og mere til at flytte til Århus indenfor en overskuelig fremtid.
    Men til musikken: Jeg er selv meget glad for The Strokes og Bowie. Ellers har jeg været inde i en længere periode med Bill Withers her på det sidste. Jeg er også meget glad for Peter Sommers tekster. Derudover er Julian Casablancas “11th Dimension” min ultimative yndlings festsang. 🙂 Så vil jeg også gerne lige anbefale Rosenkrantz & Gyldenstjernes musik: http://www.youtube.com/watch?v=RsAHnyF3YJk De er forholdsvis ukendte, men helt klart et lyt værd!

  11. Hej alle sammen!
    Undskyld jeg ikke nåede at trække en vinder inden jeg tog afsted til Vietnam! Jeg LOVER der bliver trukket en vinder med det samme jeg kommer hjem. Hav det godt!
    Kh. Michelle

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *