Som jeg skrev om engang, så er jeg ved at tage mit sidste fag inden specialet. Det hedder “Sociale medier, motion og livsstil”, og er mægtig spændende. I den forbindelse er jeg ved at skrive eksamensopgave, hvor jeg sammen med min eksamensmakker vil undersøge visuelle sociale medier. Jeg vil høre, om I har lyst til at hjælpe mig? Hvis I bruger Instagram og/eller Pinterest, så vil jeg vildt gerne snakke med jer.

Jeg skal bruge nogen til et fokusgruppeinterview tirsdag d. 20. November 17.00 – 18.30 i Aarhus N, hvor vi skal snakke om Instagram.

 

Og jeg skal brugen nogen til et fokusgruppeinterview onsdag d. 21. November 17.00 – 18.30 i Aarhus N, hvor vi skal snakke om Pinterest.

Hvis I ikke ved, hvad et fokusgruppeinterview er, så kan jeg fortælle, at det egentlig bare er en form for samtale med en gruppe mennesker. Det er somregel vildt hyggeligt, og man går derfra med ny indsigt. Min makker og jeg sørger naturligvis for, at der vil være kage, the, kaffe og frugt i rigelige mængder.

Man må gerne tage en ven med, hvis denne også bruger enten Instagram eller Pinterest. Hvis I nu kender nogen, der kender nogen, der bor i Aarhus (eller omegnen) som bruger disse medier, vil I så ikke dele det her blogindlæg med dem? Så vil jeg blive SÅ glad. I kan bare skrive her i kommentarfeltet, hvis I har lyst til at være med – så kontakter jeg jer.

 

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *